Boghandlen

Det er her, du finder alle udgivelser fra FALKE-universet. Uanset om du søger de store romaner, de mindre noveller eller gratis læsedrops, samles de her ét sted.

Køber du direkte her gennem Falke-seriens hjemmeside, eller My Inner Movie Publishing, signeres bogen som udgangspunkt med en personlig hilsen fra forfatteren. Ønsker du en anden dedikation eller ingen signatur, kan du angive det ved bestillingen.

God fornøjelse – og tak fordi du læser med.

23-årige Anker Falke skal begynde på Politiskolen i Vejle til august. Men inden da venter en sommer med familie og venner. I *Sommeren før* møder vi Anker og andre vigtige karakterer fra den kommende politidramaserie FALKE.

Bjørn og femårige Elva skal tilbringe tre uger i Kautokeino. For Elva bliver opholdet hurtigt til mere end en ferie. Under en sol, der nægter at gå ned, finder hun sin plads blandt mennesker, sprog og traditioner, som på en eller anden måde føles velkendte. Mens hendes lille læderpose langsomt fyldes med fjer, bark og sten, ser Bjørn sin datter knytte sig til et sted, han ved, de snart skal forlade. Men hvordan tager man afsked med et sted, der er begyndt at føles som hjem?

“Midnatssol i Kautokeino” er en varm fortælling om familie, tilhørsforhold og de bånd, der opstår på tværs af afstande og sprog.

Denne udgave er på rent dansk sprog.

FALKE

Et nordisk politidrama om …

Status: Under udarbejdelse.