Bag navnene

Mange af de navne og steder, der optræder i FALKE-serien, er valgt med udgangspunkt i mennesker, steder og oplevelser, som gennem mit liv har haft en særlig betydning for mig, og støder man på sit navn, hvadend det er fornavn eller efternavn, så vær sikker på, at du har efterladt et positivt indtryk i mit hjerte. Tak.

Nogle navne er lånt fra mennesker, jeg har mødt på min vej. Andre stammer fra steder, minder eller relationer, der har sat spor.

Når et navn optræder i bøgerne, betyder det dog ikke, at karakteren er baseret på den virkelige person bag navnet. Tværtimod er karaktererne fiktive skikkelser, skabt til fortællingens univers, og personlighed, livshistorie og handlinger har ingen sammenhæng med de mennesker, hvis navne eventuelt har inspireret valget.

På samme måde kan steder være inspireret af virkelige lokaliteter, uden at de nødvendigvis fremstilles præcist som i virkeligheden.

Navnene er først og fremmest valgt som en stille tak til mennesker og steder, der på den ene eller anden måde har haft betydning i mit liv.